WeBible

1 - Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

2 - Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

3 - Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

4 - Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

5 - at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

6 - Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

7 - Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

8 - Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

9 - han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

10 - han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

11 - Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

12 - da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

13 - Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

14 - de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

15 - saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

16 - De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

17 - Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

18 - Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

19 - De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

20 - de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

21 - de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

22 - Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

23 - Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

24 - De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

25 - men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

26 - da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

27 - splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

28 - De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

29 - de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

30 - Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

31 - og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

32 - De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

33 - thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

34 - De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

35 - med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

36 - deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

37 - til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

38 - de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

39 - de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

40 - Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

41 - han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

42 - deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

43 - Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

44 - dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

45 - han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

46 - han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

47 - Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

48 - Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!